De kom til Danmark i en tid med flygtningehetz. Årene var 1998 – 2004. I årene inden var det blevet moralsk ”rigtigt” at være ondsindet, moppe, drive heksejagt på flygtninge. Vi kan koge meget suppe på, hvorfor og hvem der startede? Det er ikke dette skrifts formål. Men at forklare konsekvensen det fik for den danske asylsagsforvaltning og ikke mindst de mennesker, hvis liv er blevet forvaltet og fortabt. – De rigtig gode grunde til at bevilge opholdstilladelse til restgruppen af afviste asylanmodere (gammelgruppen), ankommet til Danmark i årene 1998 - 2004.

Kuk i Asylsystemet i 10-15 år:

• Allerede i 1998 – 2000 under den daværende SR-regering og en mediehetz med hysteriske højder, blev mulighederne for at opnå asyl i Danmark begrænset væsentligt. Den ene konsekvens blev, at flere asylanmodere i disse år blev tvangsudsendt til lande, hvor de blev udsat for grov tortur og nogle henrettet. (Sandsynligvis flere end der kan dokumenteres. Andre blev nemlig arresteret ved deres ankomst til hjemlandet, og ingen pårørende har kunnet få oplysninger om dem siden). Vil du vide mere om nogle af de flygtninge, der blev tvangsudsendt til tortur m.m, findes et link afslutningsvis i denne artikel til en af vores websider med gennemgang og dokumentationen for tvangsudsendelser til tortur.

• Endnu en konsekvens af Kuk i asylsystemet/sagsbehandlingen: Også i 1998 – 2000 – 2002 blev sagsbehandlingen af mange asylansøgninger (irakeres) simpelthen sat i stå. FNs flygtningekommisariat forbød  tvangsudsendelser til Saddams Irak. Men i stedet for at give forfulgte irakere asyl, blev sagerne sat uofficielt i bero igennem en langtrukken sagsbehandlingsperiode på 1 – 1½ år (sagerne blev simpelthen ikke behandlet). En aktindsigt Støttekredsen fik i en række irakiske asylsager, viste hver gang, at bremseklodsen lå hos rigspolitiet og/eller udlændingestyrelsen. Hvor om alt er, efter denne første uofficielle laaaaangtrukne sagsbehandlingstperiode meddelte udlændingestyrelsen så asylanmoderne, at deres sager nu blev sat i bero. Det drejede sig altså om en uofficiel bero-periode på 1 -1½ år + en officiel bero-periode på 1 – 1½ år i udlændingestyrelsen. I alt ca. 3 år uden at asylanmoderne kunne få deres anmodning vurderet og behandlet i det der kaldes forvaltningens 1. instans: udlændingestyrelsen.

• Første gode grund til at meddele resten af den afviste gammelgruppe opholdstilladelse: Det var og er ikke flygtningenes fejl, at der fra 1998 blev sat fuldstændig kuk i asylsagsbehandlingen i Danmark, således at Danmark enten udsendte til umenneskelige forfølgelser og overgreb, og når det ikke lod sig gøre (Danmark forsøgte stadig) undlod at opfylde sine forpligtigelser og i årevis undlod at behandle mange flygtninges asylanmodninger.

• Undervejs: november 2001 var sket et regeringsskift til VK-regeringen, der fortsatte undlade-at-sagsbehandle-politikken og tilsyneladende havde i sinde at fortsætte den i en uendelighed. I forlængelse af ovenstående: I maj 2002 satte et lille antal irakiske flygtninge (27) sig ind i Københavns domkirke og indledte en sultestrejke. De fleste i protest mod den lange sagsbehandlingstid, idet de jo hidtil forgæves havde rendt myndighederne på dørene for at få skred i behandlingen af deres sag. Sultestrejken i domkirken gav medie-bevågenhed og bevirkede at de sultestrejkendes asylanmodninger endelig blev taget op til vurdering. Ca. halvdelen fik senere asyl. De sidste af de sultestrejkende umiddelbart inden krigen imod Irak, der indledtes i 2003. De øvrige fik afslag og/eller op til krigen igen sat deres sager i bero. (Mere ventetid uden sagsbehandling) Den ”nye” forlængelse af berostillelse blev nu begrundet i den kommende krig imod Irak, og senere med selve krigen.

• Da præsident Bush kort efter tilfangetagelsen af Saddam Hussein (også i 2003), erklærede krigen imod Irak for slut, blev berostillelsen af de irakiske asylanmodninger ophævet i Danmark. Stort set alle de irakiske asylanmodere, der nu havde siddet fast i systemet i op til fire år, fik afslag på asyl. Nu med begrundelsen at de var flygtet fra Saddam Hussein og han var fjernet fra magten. (Skulle nogen have glemt det, var der så i stedet krig og borgerkrig og amerikansk tortur i Irak), men det blev der ikke taget hensyn til i vurderingen af behovet for asyl.  Nogle af disse irakere, der kom til Danmark før krigen og blev sat i venteposition sidder stadig fast som afviste asylanmodere i systemet i dag.

  Endnu en god grund til at give restgruppen af de gammeltilkomne afviste irakere opholdstilladelse nu: Det er ondt og inhumant at bede folk om at rejse ud til livsfarlige vilkår og som alternativ holde dem hen i årevis.

• 2002 – 2008: Flygtningehetzen gik ikke alene ud over de irakiske flygtninge. Fra midten af 2003 og årene fremover fik kun 10 % af de indrejste asylanmodere tilkendt asyl. Bemærkelsesværdigt i og med at antallet af personer, der indrejste som asylanmodere i Danmark også faldt markant i de samme år. Færre asylanmodere, og af det færre antal indrejste forfulgte, fik en færre procentdel asyl. Begge fald er endnu mere bemærkelsesværdige eftersom verden langt fra var blevet et fredeligere sted. I Irak var Saddam 2003 blevet fjernet, men nu var der borgerkrig. I somalia hersker borgerkrigen på 20. år, og herskede altså også i 2002 – 2008. I Kosovo var borgerkrig til 2006. I Libyen bl.a., og Syrien og Iran m.fl. var der fortsat diktatur (og er det enten fortsat når ikke under omvæltning hvor ingen foreløbig ved…). Handel med kvinder og børn fra fattige lande og diktaturer er heller ikke aftaget med årene.

• Bemærkelsesværdigt var faldet i asylbevillinger tillige, og på trods af alle verdens fortsatte fortrædeligheder, eftersom Flygtningenævnet kaldes for et domstolslignende organ udenfor politisk indflydelse? Udlændingestyrelsen, der tælles med som domstolslignende 1. instans ophørte i samme periode om ikke helt så tilnærmelsesvis helt med at tildele asyl. Afslag blev udstedt pr. automatik.

• De afviste asylanmodere blev fra 2002 ikke længere tvangsudsendt med politi til lande, hvor de var i fare. Danmark havde rene hænder nu. Sådan da. I stedet forsøgte den daværende VK-regering at gøre helvede hedt for de afviste asylanmodere strandet i Danmark, i et forsøg på at presse dem tilbage til deres respektive oprindelseslande, og for således at kalde det for frivillig tilbagevenden. De afviste asylanmodere, der nægtede at vende tilbage til Irak, Somalia osv, blev nu fastholdt i en menneske-uden-menneskestatus-situation: tvungen bopæl i asylcentre med ringe plads og ringe sanitetsforhold, meldepligter hos politiet, flytninger fra center til center, ingen ret til lønnet arbejde, ingen kontanthjælp osv, børnene uden ret til skoleuddannelse eller anden uddannelse. Nogle af flygtningene skrev til sidst under på at de ville udrejse frivilligt og blev sendt ud. De gik fra asken i Danmark tilbage til ilden i deres fødeland. Nogle har vi kendskab til, hvordan det er gået. Andre er det umuligt at spore grundet forholdene i deres hjemland. Iran, Irak,Syrien, Somalia m.fl er ikke ligefrem lande og regimer vi andre opsøger heller.
  
  
  • Endnu en god grund til at give restgruppen af de gammeltilkomne asylsøgere opholdstilladelse nu: Det er ondt og inhumant at nedbryde menneskers psyke og helbred med  henblik på at presse dem ud til livsfarlige vilkår for dem selv og deres børn.

Hvad hvis de alle havde skrevet under?

• I langt de fleste tilfælde, når asylanmoderen har skrevet under på frivillig udrejse fra Danmark, vil politiet kunne skaffe asylanmoderen en indrejsetilladelse til oprindelseslandet.

• Mange afviste asylansøgere kommet til Danmark i 1998 – 2003 har efter afslag (da deres sag endelig blev vurderet) nægtet at skrive under på, at de ville udrejse frivilligt.

• Et større antal af irakiske asylanmodere, der ikke turde skrive under på frivillig udrejse, og stolede på efterretningerne fra slægtninge og menneskeretsorganisationer i Irak, (samt de billeder af krig og forfølgelser vi alle kunne se i TV) fik i 2008 og 2009 deres asylsager genoptaget og tilkendt asyl. Efter 8 – 10 års fastlåsthed i systemet erkendte man (danske myndigheder og politikere), at det var til fare for deres liv at sende dem ud til Irak. Hvilken brøde Danmark ville have begået, hvis de pågældende i årene før havde givet efter for dansk pres og gået med til udsendelse til tortur og dødspatruljer og lignende forfølgelser. Nogle gjorde, men heldigvis ikke dem alle.

• Heller ikke somalierne kan vi regne med har fået en fair sagsbehandling. Tværtimod taler sandsynligheden for, at de ikke har. Afviste somaliere har  efter 8 – 10 års systemforfølgelse i Danmark ikke som nogle af irakerne fået asyl, men et antal af de gammeltilkomne afviste somaliere, hovedsageligt børnefamilier, har i de senere år fået humanitær opholdstilladelse. Der sidder stadig en lille restgruppe fast i systemet, ligesom der stadig sidder en lille restgruppe af andre nationaliteter og statsløse. Ingen kan vi regne med har fået en fair sagsbehandling.
  
  
  • Derfor endnu en god grund til at give resterne af gammelgruppen af afviste asylanmodere opholdstilladelse nu: Der er begået så mange fejl og umenneskelige uretmæssigheder imod flygtninge i det danske system igennem de sidste 10 – 15 år. Lad nu de mennesker og deres børn vokset op i Danmark i det mindste få fred og et liv. De gør jo ingen fortræd, og det bør vi heller ikke gøre. Der er ikke tale om forbrydere og voldsmænd, men ganske almindelige mennesker på flugt fra deres hjemlande igennem mange år. Der er lovhjemmel for opholdstilladelse i den nuværende udlændingelov: § 9 c, opholdstilladelse af ganske særlige humanitære hensyn (som ikke behøver at være sygdom).
    
    
  • Den sidste gode grund, der skal nævnes i skriftet her; Der er delvis både blevet rettet op på og indført forværringer igen i asylpolitiken siden 2009: Nytilkomne flygtninge har i de seneste par år i højere grad fået tildelt asyl, og udlændingestyrelsen er begyndt at tillade som 1. instans og giver også asyl. Men der er igen også indført lange uformelle ventetider i sagsbehandlingen. Ekvs. venter asylanmodere i over et år på interview, og endnu et år og indkaldes så igen osv.
  • Derfor, erkend systemet ikke har fungeret som det burde i alle de år, og det bragte og bringer nogle af verdens mest udsatte mennesker i klemme og at den eneste grund til at de fortsat sidder der, er at ingen vil erkende, at systemet var fejlagtigt og inhumant: Et flertal af de stemmeberettigede i Danmark har stemt et nyt flertal ind i Folketinget, fordi vi ønsker forandringer, her under solidaritet med medmennesker og afskaffelse af smålighed og skinforvaltning i dansk politik.

I håbet om at den nye regering og Enhedslisten vil bruge sit flertal og Gøre en forskel! – Stoppe den fortsatte uretfærdighed, der begås af Danmark imod en lille restgruppe af afviste asylanmodere (1998 – 2011) og Stoppe en inhuman flygtningepolitik.

Med venlig hilsen

Borgere for asyl
Mona Ljungberg

NB; Som lovet indledningsvis et link til siden med oplysning om flygtninge tvangsudsendt 1998 – 2001 til henrettelse og tortur med gennemgang af deres cases samt andre forsøgt tvangsudsendt i årene derpå: http://www.flygtninge-i-fare.dk

Til dig som vil vide mere om asylpolitiken i årene før 1998 og dens udvikling og indvikling henvises til Lars Jørgensens Ph.d. afhandling: ”Hvad sagde vi!...om ”De Andre”. Den udlændingepolitiske debat i Folketinget 1961 – 1999:  http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/2017/1/Hvad_sagde_vi.pdf